Mine mennesker holder fri i denne uge. De havde alt om at tage til Vesterhavet, men det bliver vist ikke til noget. Pyt med det, vi går ture herhjemme i stedet og det er næsten lige så godt.

Læg mærke til hvor godt jeg holder for- og bagben i takt!
Der ligger stadig rigtig meget sne, så meget, at jeg nogen steder synker i til maven, når vi går hen over sneen. Det er ret ubehageligt, så jeg har (igen) prøvet om telekinese virker. Så kan jeg svæve hen over sneen! Ret smart!

Jeg svæver! Telekinese?
Jeg kan ikke lade være med at snuse ned i sneen efter … ? Det giver sne i hele hovedet og så må jeg ryste mig, som kun en hund kan!

Klar, parat - ryst!

... og ryst!

Det lyder altså voldsomt med de store ører jeg har når jeg sådan ryster mig!!
Nå, men sneen bliver næsten helt rystet ud af pelsen, men kun næsten. Resten fjerner mine mennesker når vi er kommet hjem i varmen.
På vej hjem gik vi som sædvanligt hen over broen, og nede i vandet så vi en mærkelig fugl som bare sad og sad. Den rørte sig overhovedet ikke ud af flækken. Mærkeligt!

Er det lige en kold post, eller hvad?
Godt det ikke er mig der skal sidde så stille - og så med fødderne i vand - og slet ikke i den kulde vi har lige nu. Men det blev værre endnu!
Op af vandet kom en anden fugt, en sort én - og den havde en lille fisk i næbbet, som den hurtigt slugte. Nå, jeg skal hjem og have min mad, serveret af min mennesker!

Ja, der er altså andet i vandet end fugle og fisk. Der er også det som mennesker smider ud i vandet. :-(